Beskrivelse af oplevelsen:

Det er en lang historie, men når jeg ser så mange andre historier der ligner min, antager jeg, at jeg er nødt til at skrive det alt sammen ned en skønne dag. I mellemtiden og kort fortalt har det taget mig, fra jeg var 17 til 50 til at få perspektiv på det hele med lidt hjælp fra bøger fra alle religioner, artikler og internettet,.Sidstnævnte er det bedste til at indse, at jeg ikke er alene.

Første gang jeg oplevede en anden virkelighed var, da jeg var 17. Jeg var ved at føde (jeg ved jeg var ret ung) men jeg havde graviditetskrampe. Jeg holdt op med at trække vejret. Alligevel vågnede jeg på et tidspunkt med en forfærdelig tørst. Sygeplejersken bragte mig vand. Det var som at drikke livet selv. Jeg fortalte plejeren: Jeg er ikke bange for at dø. Hun spurgte mig hvorfor, og jeg fortalte hende, at jeg havde været et andet sted. Jeg prøvede at forklare, men ordene svigtede mig. Men i mit sind huskede jeg, at jeg var i et gråt rum med mennesker i. Rummet syntes at være et venteværelse. Folk kom hen til mig. Jeg genkendte nogen af dem som mulige familiemedlemmer, men jeg kendte dem ikke. Alligevel kendte de mig.

Jeg husker den vidunderlige følelse af kærlighed, sandhed og omsorg. Der var en betingelsesløs følelse af helhed, og jeg ønskede at blive sammen med disse mennesker. Der blev ikke talt med ord, for der var en slags telepatisk forståelse. Det vigtigste de fortalte mig var, at jeg var nødt til at vende tilbage. Jeg plæderede og argumenterede med dem. Jeg kunne bare ikke holde tanken ud, at jeg skulle forlade denne følelse af fuldstændig kærlighed og varme, men de insisterede. Du er nødt til at vende tilbage, "Du har arbejde du skal udføre." Så befandt jeg mig igen tilbage i kroppen med al den smerte og ubehag der er forbundet med barsel. Det var i 1969.

Jeg havde mange åndelige oplevelser efter det. Værende ung på den tid med en mand og unge venner gik vi til fester. Til et selskab hjemme havde nogen bragt kager, men ikke helt almindelige kager. Hvad der så end var i min, så lo jeg et minut og det næste blev jeg tiltalt af en mand med kappe og hætte. Han havde et gråt skæg. Jeg husker at han forkom meget venlig, men han stillede mig spørgsmål. Jeg så da et billede for mig. Det var et mønster. Jeg så dybt ind i dette mønster, som var et vævet tæppe. Jeg kunne se både garnet og trenden. Dette mønster var mig. Det føltes MIG. Manden med skægget opfordrede mig til at se nøjere på det. Idet jeg zoomede ind på de enklte væv af farve, så jeg mig selv i en scene fra mit liv.

Jeg så mig selv i forgangne situationer, og hvert sceneri viste mig hvordan mine handlinger havde indvirket på andre mennesker. Jeg begyndte at se så mange situationer, hvor jeg havde været selvisk, grådig, uvenlig, beregnende og tankeløs, at jeg begyndte at føle mig aldeles skamfuld. Der var en overvældende følelse af tristhed over min opførsel over for andre. Så trak den venlige mand mig ud af mit mismod og sagde: "Hallo, det er ikke alt sammen dårligt." og vi besøgte andre dele af mønstret, og andre begivenheder blev gengivet, som var det på video. Jeg så scener hvor jeg følte det var ok. Jeg havde været venlig, hjølpsom, kærlig og sjov sammen med alle de rare ting der fik mig til at føle, at det ikke var så slemt. Så viste han mig den anden side af det vævede tæppe. Der var mange løse ender, og det så lidt sjusket ud. Jeg nævnte det, og han sagde: "Det er fordi det endnu ikke er færdigt."

Da jeg kom til mig selv, troede jeg, at jeg havde været væk i dagevis, men det kan kun have været minutter. Det skete da jeg var 18. Nu kender jeg meningen med livets vævede tæppe. Jeg havde andre oplevelser, Fra første færd fandt jeg mig selv i samtale med Jesus eller nogen. Jeg vidste bare at de var der. I løbet af den proces fortalte jeg imidlertid mig selv, at jeg bare havdedrømt det hele, at jeg havde en livagtig farverig fantasi, og var skør. Jeg var af og og til i tvivl om, hvorvidt det var virkeligt eller ej. Jeg plejede mest at tale højt med Jesus når tingene begyndte at gå rigtigt dårligt. Jeg opdagede at bønner virkelig hjælper. Jeg lærte at være forsigtig med, hvad jeg bad om. Mine bønner blev besvaret, men det sker ikke på den måde jeg forventer det. Der er lektier der skal læres, og nogen af dem er svære.

Jeg fandt en bog som hedder Fysikkens Tao. Jeg var bare nødt til at købe den, for da jeg bladrede gennem den, så jeg et mønster i hvad forfatteren kaldte "Shivas Dans". Jeg får altid en følelse af stile tilfredshed og bekræftelsen, når jeg læser om noget, jeg selv har oplevet. Shivas dans er en forståelse af livet, hvor intet er tabt eller spildt. Jeg så energi kastet omkring over alt, interagere og så kastes videre. Energi fløj afsted til nye tiltrækninger. Den opbyggedes, voksede, eksploderede og fløj bort for at begynde på ny, intet spildt altid i bevægelse.

Jeg husker, at da jeg så dette, vidste jeg hvor vigtige, vi alle sammen er. Vi er alle sammen en del af noget virkeligt storslået, og der er virkelig en plan. Den sidste oplevelse fandt sted, da jeg var i tredverne. Skønt ikke den sidste var det den mest glorværdige. Jeg var ikke særligt lykkelig. Jeg følte at jeg havde forplumret alting. Jeg følte, at jeg ikke gjorde det rette, faktisk følte jeg, at jeg gjorde det forkerte. Jeg kunne simpelthen ikke blive af med den tanke, "DU HAR ARBEJDE DER SKAL GØRES!". Hvis jeg havde vidst, hvor meget arbejde der skulle gøres, ville jeg have have insisteret på og stampet med min fod for at forblive på den anden side.

Det så ikke ud som om jeg lavede den slags arbejde, som de ønskede, jeg skulle gøre, men der var lejligheder hvor jeg talte med folk, efter den sidste åbenbaring. Jeg hørte mig selv fortælle folk ting, der efterlod dem med åben mund. Jeg tænkte, hvor kommer disse ord fra? Men jeg var ikke for glad for mig selv og følte mig desperat, så jeg gjorde noget jeg ikke plejer at gøre. Jeg gik hen til min lokale landsby kirke. Det var Langfredag og jeg var fuld af trished. Der var stearinlys, gevanter og en prcession hen mod præsten. Han uddelte en lille tår vin og små skiver af noget der så ud som rispapir. Jeg fulgte bare med strømmen efter at have tilbragt det meste af gudstjensten i tårer. Jeg stillede mig op i køen, hvor jeg blev velsignet og tog imod gaverne.

Jeg har siden hen hørt, at det skulle jeg ikke have gjort, for jeg var ikke konfirmeret i den tro. Men altså,Jesus elsker mig, gør han ikke? Jeg vidste det virkelig ikke. Det var nu anden påske dag. Tidligt den morgen satte jeg mig op i sengen med et ryk. Min mand spurgte mig, hvad der var galt. Jeg udbrød: "Jesus, jeg har set Jesus!" Han sagde: "Det er bare en drøm, læg dig til at sove igen." Der er ingen måde hvorpå jeg kan godtage, at det bare var en drøm. Jeg så det mest strålende lys. Det fyldte hele mit synsfelt strålende som et atomart lys, men det generede ikke mine øjne. Jeg var bange. Midt i lyset var der en skikkelse. han stod der i en hvid kjortel. (Jeg læste denne beskivelse i biblen sener hen, men dette var hvad jeg så). Han havde langt hår. Jeg husker at jeg så på et bælte, han havde om livet, og det havde kvaster for enderne.

Men mest af alt husker jeg hans fødder. De var lavet af sten eller marmor så pefekt storslået i sandaler. Jeg husker, at jeg følte mig så lille som et sandkorn eller et støvkorn, bare jeg betragtede hans fødder! Så talte han til mig. Jeg kan for min død ikke, huske, hvad han sagde. Jeg husker kun lyden, han lavede, som var jeg midt i et jordskælv. Jeg formoder,tordende, dybt, igen at det ikke var nødvendigtfor tale. Han syntes ikke særlig tilfreds med mig, skønt han erkendte min tilstedeværelse og lod mig forstå, at han vidste hvem jeg var, men jeg var så slået med ærefrygt og så frygtsom at jeg simpelthen vågnede. Derfor, i drømme eller i virkeligheden så taler jeg med Jesus.

Baggrundsoplysninger:

Køn: Kvinde

Datoen NDO'en fandt sted: 1969 Var der en livstruende begivenhed forbundet med oplevelsen den gang den fandt sted? Ja Fødsel Fødsels relateret.Toxemia, EdemaHavde kramper, stoppede med at trække vejret, datter født med hjælp af tang.

NDO Elementer

Hvordan ser du på din oplevelses indhold? Blandet

Er der drugs eller medikamenter der kan have påvirket oplevelsen? Ved ikke Hospital Medicinering?

Var din oplevelse på nogen måde drømmeagtig? Yes

På hvilket tidspunkt under oplevelsen var du på dit højeste niveau af bevidsthed og årvågenhed? helt klar i mit sind.

Var det som om tiden gik hurtigere eller langsommere? Nej

Giv en sammenligning af din hørelse under oplevelsen med din hørelse lige inden oplevelsen fandt sted. Nej Ikke hvad jeg husker, men kommunikation syntes at foregå uden at bevæge læberne.

Gled du ind i eller gennem en tunnel? JaJeg var i et meget enkelt værelse fyldt med folk. Værelset var tåget gråt. Jeg vidste at jeg ønskede at gå videre til noget andet, men de ville ikke lade mig.

Mødte du eller blev du vidende om afdøde (eller levende) væsner? Ja Det var som om de var almindelige mennesker, skønt de talte telepatisk.

Hvad oplevelsen inkluderede: Ikke-jordisk lys

Så du et ikke jordisk lys? Nej

Var det som om du trådte ind i en anden, ikke jordisk verden? En helt klart mystisk eller ikke jordisk verden.

Hvad oplevelsen inkluderede: Stærk emotionel stemning

Hvilke følelser følte du i løbet af oplevelsen? Alle de følelser man kan beskrive.

Hvad oplevelsen inkluderede: Bevidsthed om tidligere begivenheder i dit liv

Kom der scener fra fremtiden til dig? Scener fra verdens fremtid Jeg får af og til en indskydelse om at jeg ved hvad der snart vil ske, men formodentlig ikke mere end andre, mere ligesom intuition, skønt jeg har haft små drømme der er sket.

Hvad oplevelsen inkluderede: En form for grænse eller afgrænsning hvorfra der ikke er nogen vej tilbage

Kom du til en grænse eller begrænsende fysisk struktur? Ja Det blev mig ikke tilladt at gå længere end til værelset. De sagde at jeg skulle gå tilbage.

Kom du til en grænse eller tærskel hvorfra der ikke var nogen vej tilbage? Jeg kom til en barriere som det ikke var mig tilladt at overskride; eller jeg blev sendt tilbage imod min vilje. Jeg var meget skuffet, oplevelsen af kærlighed, varme og omsorg var overvælende.

Gud, Åndelighed og Religion:

Hvad var din religion inden oplevelsen? Ved ikke

Hvilken betydning tillægger du dit religiøse/spirituelle liv efter din oplevelse? Liberal

Skete der en forandring af dine værdier og overbevisninger på grund af din oplevelse? Ja Til at begynde med prøvede jeg at slå det hen. Jeg var 17 på det tidspunkt. Der var så mange oplevelser jeg ønskede at få i mit liv. Jeg prøvede at slå det altsammen hen som en ualmindeligt livagtig drøm. Men med årene er det blevet så meget stærkere, og jo mere jeg læste og talte med folk, des mere blev jeg klar over at jeg ikke var den eneste.

Hvad oplevelsen inkluderede: Tilstedeværelse af ikke-jordiske væsener

Angående vort jordiske liv ud over religion:

Forandringer i dit liv siden din NDO er følgende: Forøgelse

Hvilken ændringer skete der i dit liv efter din oplevelse? Den er der altid, især når jeg har prøvet at ignorere den.

Er dine forhold blevet forandret specifikt på grund af din oplevelse? Ja dybt, men det er svært at leve med i daglig livet. Det må rummes. I alle mine (jeg kalder dem åbenbaringer) ved jeg at alle er en del af noget meget større, at alt vi gør er forbundet, og at stræbe efter at tage så meget som muligt vare på hvad vi tror på

Efter NDO'en:

Oplevede du at dine følelser forandrede sig på grund af din oplevelse? Følelser vedrørende familie, venner og samfund.

Oplevede du at din dødsangst forandredes på grund af din oplevelse? Følelser om døden. O

Var oplevelsen vanskelig at beskrive med ord? Ja Der er ikke noget i livet der kan sammenlignes med det. ... kunbegrænset i mundtlig forklaring af uddannelse norm for at give en nøjagtig redegørelse.

Har du fået nogen psykiske, ikke almindelige eller specielle evner efter din oplevelse som du ikke havde før din oplevelse? Ja Beskrevet i ovenstående.

Er der en eller flere dele af din oplevelse der er særligt meningsfuld for dig? Alt sammen

Har du nogensinde delt denne oplevelse med andre? Ja Jeg fik ikke noget særligt respons fra præsten, han lyttede og så velsignede han mig, det var det..... jeg har fortalt mine børn, den yngste er nu 24... de synes jeg er lidt af en særling, men nu er de klar over det... på det sidste er jeg begyndtat tale om det en hel del mere... hvis blot alle var klar over deres ansvarlighed!!! ind til videre er dem jeg har talt med om disse ting enten tavse og tankefulde eller jeg har andre der har hørt om disse ting og som kommer op med tilsyneladende plausible grunde til hvorfor det alt sammen er noget der sker i psyken. .

Har noget på et eller andet tidspunkt i dit liv genskabt nogen del af oplevelsen? Jeg har beskrevet adskillige ting som er sket for mig, som til at begynde med kunne være sket i NDOen. Bøn og en substans. Eller de kan være yderligere forstærkede oplevelser fremkaldt at bønner eller substansen i kagen

Er der ellers noget du vil tilføje om din oplevelse? Da jeg så Jesus skikkelse i bønoplevelsen, var det som et atomart lys, men selv den beskrivelse yder det ikke retfærdighed. Alle skulle have en NDO.

Er der nogen andre spørgsmål vi kunne spørge om, som ville hjælpe dig med at kommunikere din oplevelse? Det er ikke spørgsmålene der er så vigtioge for mig, det er de mennekser der læser disse svars forståelse.